1. Nyhedsbrev 2017

01-Juni-2017

Nyhedsbrev #1

Kære medlemmer af NGP.

Her er en lille hilsen = nyhedsbrev, så I ved, hvad der sker i foreningen.

I feb. var vi i Gambia en måned, her fik vi etableret vandboring i landsbyen
Jambur, hvor kvinderne gik ½ km. efter hver dråbe vand. De var meget glade.
Vandboring og tilhørende generator + lidt startkapital til brændstof = 21.000 dk.

Vi er begyndt på landsbyudvikling i byen Pirang. I feb. etablerede vi også der en
vandboring m.m. Vi har lejet et stykke jord. 9.500 kvm. til brug for kvinderne, så de kan
dyrke grøntsager til eget brug og evt. salg. Det er nødvendigt, at bygge mur om
havestykket, da køer og geder går frit omkring.
Områdets mænd gav tilsagn om hjælp til, at støbe murblokkene. Nu er der gravet
rende, støbt blokke og muren er under opmuring. DOG havde vi kun penge, så der kan
mures 3 sten op.
Arbejdet styres af vores ven og chauffør Babou, der løbende sender fotoes af arbejdet.

Senere skal vi have lavet muren færdig, skaffet haveredskaber, frø og meget andet.
Vi har også planer om, at få renoveret byens lille markedsplads og evt. hjælpe sund-
hedsklinikken, der bestemt kunne tåle en "kærlig" hånd.
Undertegnede tager til Gambia i oktober og får mere at vide om driften af klinikken.




Fra butikken i Østrup sælger vi bl.a. varer, vi selv producerer samt træ- og textilvarer fra Gambia.
Vi tager på markeder og holder alle de foredrag vi inviteres til, så vi gør, hvad vi kan for,
at skaffe penge til arbejdet.
Prøv, om I kan skaffe flere medlemmer eller sponsorer, vi kan virkelig godt bruge flere penge.

Rigtig god sommer til alle.

Mange venlige hilsner Mona og resten af NGP's bestyrelse

24-November-2017

Vi er IKKE en del af TVIND..

Vi er blevet oplyst, at der går rygter om, at butikken i Østrup nu er en del af TVIND. Det er IKKE korrekt.

Vh. NGP